Tilbage til forsiden

Parthenon

Den demokratiske bystat Athen byggede det kostbare tempel i 400-tallet f.Kr. Gennem mere end 2000 år bestod det som et velbevaret og beundret bygningsværk, der i en lang periode husede en kirke og siden en moské.

I 1687 blev det sprængt i luften da en kanonkugle ramte ned i et krudtlager der var placeret i Parthenon. I starten af 1800-tallet bortførte den engelske Lord Elgin store skulpturelle værdier fra Parthenon.

Et produkt af den velhavende, demokratiske stormagt

I 507 f.Kr. blev der indført demokrati i Athen. Efter de forenede græske bystaters sejr over perserne i 479 udviklede Athen sig til en stormagt. Parthenon blev bygget i årene 447-432. Som alt andet på Akropolis er det et monument over Athens militære bedrifter.

Athen havde på den tid et stort forbrug af penge til templer, monumenter, krige og fæstningsværker. En grund til at vi ved det, er at der fra omkring 460 var en høj grad af offentlighed omkring alle Athens forhold. Beslutninger, regnskaber m.m. blev hugget i kalksten eller marmor og opstillet offentligt. En vigtig kilde til Athens velstand og magt var sølvminerne ved Laúrion.

Velstanden og stormagtspositionen varede ikke ved. I 322 f.Kr. mistede Athen tilmed sin selvstændighed, og demokratiet døde ud, men Athens kulturelle betydning overlevede. Skolerne i Athen, bl.a. Platons Akademi og andre filosofiske skoler, gjorde Athen til et lærdomscenter over alle andre i flere hundrede år.

Parthenon overlever under både kristne og muslimer

Efter den østromerske kejsers beslutning i 429 e.Kr. blev alle den klassiske græske religions kultsteder ødelagt eller omdannet til kristne kultsteder. Der blev oprettet en kirke i Parthenon. I 529 besluttede kejser Justinian at de filosofiske skoler og lovskolerne skulle lukkes, og derefter blev Athen en betydningsløs by, som sjældent optræder i de historiske kilder fra middelalderen.

Omkring år 1200 gav Parthenon stadig logi til en kirke, og biskoppen på stedet beklagede sig over at resten af Athen var så kedeligt og håbløst.

Da den burgundiske adelsmand Othon de la Roche i starten af 1200-tallet fik tildelt magten i Athen og Theben, der ligger ca. 60 km derfra, oprettede han sin residens i Theben, mens Athen forblev en by af mindre betydning.

I 1456 blev Athen indtaget af de islamiske osmanner, og snart efter blev der oprettet moské i Parthenon. I starten af 1600-tallet stod Parthenon stadig intakt, og en tyrkisk rejsende fortæller begejstret om det fantastiske bygningsværk.

Parthenon bliver smadret

I 1687 blev Parthenon ødelagt. Tyrkerne havde lagt Athens militære hovedkvarter på Akropolis og placeret store krudtlagre i Akropolis' bygninger. Venetianske styrker belejrede Athen og sendte kanonkugler afsted fra den nærliggende Filipappos-høj. En kugle ramte Parthenon, krudtlageret i Parthenon eksploderede, og Parthenon fik dermed de skader på den grundlæggende struktur det har den dag i dag.

Lord Elgin plyndrer Parthenon

I starten af 1800-tallet bragte Lord Elgin, der i nogle år var Englands ambassadør i Osmannerriget, flere skibsladninger af græske skulpturer til England. Han fjernede ikke mindst størstedelen af Parthenons frise der var 101 cm høj og 160 meter lang. De såkaldte Parthenon Sculptures befinder sig i dag i British Museum i London, og de er et fortsat stridsemne. Grækerne ønsker at de skal bringes hjem til Athen og placeres i det nyåbnede Akropolismuseum.